POTTEMAGER JENS DALUM
SÅ MULIGHEDER FREM FOR BEGRÆNSNINGER
Med ranslen på ryggen tog min morfar tog fra Skive ind som soldat i København Han var udlært som pottemager.
Hans mor var død, hans far og bror dødede umiddelbart efter af spansk syg. Hans søster var emigreret til Amerika. Han sagde farvel til Skive, og så sig aldrig tilbage.
Han blev gift med min mormor Carla Emilie Pedersen i Frederiksberg Kirke. Han fik arbejde som pottemager i Lillerød. Her møder han Per Nielsen. Hvor længe han / de er der ved vi ikke.
Efterfølgende får Jens Dalum arbejde på Den Kongelige Porcelænsfabrik. For arbejderne er det en meget urolig / usikker tid. I 1920 beslutter. Min morfar og Per Nielsen beslutter at starte for dem selv.
De starter en pottemagerfabrik i Store Fuglede, i Vestsjælland ved Tissø. Det går godt. Men Per og Jens er ikke enige om udviklingen. Per Nielsen er tilfreds som det er, men min morfar vil mere end det. 1923 køber Per Nielsen morfar ud. Hvor meget han betaler ved vi ikke. De skilles som venner.
1923 starter min morfar starter en ny virksomhed op i Holstebro. Det går strygende. Han har knyttet en række potcar til sin fabrik. Det var bilejere, der kørte rundt til butikker i hele Jylland og solgte varer, her i blandt morfars lervarer. Lervarefabrikken producerer kyllingetrug, lerkrukker, store fade og ikke mindst urtepotter til gartnerne.
Om foråret var der så stort pres på, at min morfar endte med at opfinde urtepottepresseren ligesom han sammen med smeden forfinede flere af de maskiner, der blev brugt på lervarefabrikken.
SÅ MULIGHEDER FREM FOR BEGRÆNSNINGER
Med ranslen på ryggen tog min morfar tog fra Skive ind som soldat i København Han var udlært som pottemager.
Hans mor var død, hans far og bror dødede umiddelbart efter af spansk syg. Hans søster var emigreret til Amerika. Han sagde farvel til Skive, og så sig aldrig tilbage.
Han blev gift med min mormor Carla Emilie Pedersen i Frederiksberg Kirke. Han fik arbejde som pottemager i Lillerød. Her møder han Per Nielsen. Hvor længe han / de er der ved vi ikke.
Efterfølgende får Jens Dalum arbejde på Den Kongelige Porcelænsfabrik. For arbejderne er det en meget urolig / usikker tid. I 1920 beslutter. Min morfar og Per Nielsen beslutter at starte for dem selv.
De starter en pottemagerfabrik i Store Fuglede, i Vestsjælland ved Tissø. Det går godt. Men Per og Jens er ikke enige om udviklingen. Per Nielsen er tilfreds som det er, men min morfar vil mere end det. 1923 køber Per Nielsen morfar ud. Hvor meget han betaler ved vi ikke. De skilles som venner.
1923 starter min morfar starter en ny virksomhed op i Holstebro. Det går strygende. Han har knyttet en række potcar til sin fabrik. Det var bilejere, der kørte rundt til butikker i hele Jylland og solgte varer, her i blandt morfars lervarer. Lervarefabrikken producerer kyllingetrug, lerkrukker, store fade og ikke mindst urtepotter til gartnerne.
Om foråret var der så stort pres på, at min morfar endte med at opfinde urtepottepresseren ligesom han sammen med smeden forfinede flere af de maskiner, der blev brugt på lervarefabrikken.
Min far var i lære hos min morfar. Han var det sammen med min morbror Jens Christian, men der var stor forskel på behandlingen af de to lærlinge. Til trods for at min far var den flittige, så var det altid ham, der stod for skud. Bedre blev det ikke at min mor - husets datter var helt vild med ham. Men det er en historie for sig selv.
Uanset at lervare var en eftertragtet vare, så var der ofte lavvande i kassen hos min morfar. Men han fandt altid en udvej til at få den nødvendige kapital, og her havde min mormor en stor aktie, hun var meget præsentabel og vellidt.
Sidst i 30'erne er der en af morfars bekendte (drukbrødre) der er helt vild med at købe fabrikken. Han synes, at morfar tjener pengene så let som man klør sig i nakken. Han får afslag på afslag, men til sidst når han op i en pris, som får morfar til at sælge.
Prisen kender vi ikke, men der var klausul på. Morfar måtte ikke starte ny virksomhed i Jylland.
Uanset at lervare var en eftertragtet vare, så var der ofte lavvande i kassen hos min morfar. Men han fandt altid en udvej til at få den nødvendige kapital, og her havde min mormor en stor aktie, hun var meget præsentabel og vellidt.
Sidst i 30'erne er der en af morfars bekendte (drukbrødre) der er helt vild med at købe fabrikken. Han synes, at morfar tjener pengene så let som man klør sig i nakken. Han får afslag på afslag, men til sidst når han op i en pris, som får morfar til at sælge.
Prisen kender vi ikke, men der var klausul på. Morfar måtte ikke starte ny virksomhed i Jylland.
Min oldefar Jens Jensen - stammer fra Dalumgård i Fly. Han bliver gift med Ane Maries Sørensen, og de flytter til Skive. I en tid hvor Skive går fra at være landbrug til en by med jernbane og industri, flytter Jens Jensen til Skive og bliver arbejdsmand.
Det var en tid med mange arbejdskampe. København og Århus var naturligvis centrum for arbejdskampen. Men Skive var også meget aktiv, og min oldefar Jens Jensen der med familie er fra landet til byen, går aktivt ind i kampen.
Om Dalumgård i Fly var en fæstegård, har jeg ikke kunnet finde ud af. Hvis du kan hjælpe, så kontakt mig: Vibeke Dalum - 60 92 01 12 - mail vibeke@dalum.org
Det var en tid med mange arbejdskampe. København og Århus var naturligvis centrum for arbejdskampen. Men Skive var også meget aktiv, og min oldefar Jens Jensen der med familie er fra landet til byen, går aktivt ind i kampen.
Om Dalumgård i Fly var en fæstegård, har jeg ikke kunnet finde ud af. Hvis du kan hjælpe, så kontakt mig: Vibeke Dalum - 60 92 01 12 - mail vibeke@dalum.org
1938 lavede DR-radio en kulturfilm i Holstebro. Halvt inde vises Dalums Lervarefabrik og lervare-produktionen.
Se; Dalums Lervarefabrik
--------------------
NR. ÅBY på FYN
I 1940 starter Dalums Lervarefabrik op i på Kirkevej 1 i Nørre Åby. I en nedlagt smedvirksomhed. En rummelig fabrik, med tilhørende bolig.
Lervarefabrikken kommer godt i gang. Det er lykkes min morfar at holde fast i kundekredsen..
Morfar leverer til isenkræmmere, Skous Sæbehuse , tatol m.flere i hele Jylland og på Fyn. Det går strålende. d
Mine tre onkler: Jens Christian, Poul og Erik arbejder på fabrikken. Gitte går i skole, og mor er i huset i København. Hun kommer hjem. Gravid.
1943 brænder fabrikken. Store dele brænder ned, men beboelsen bliver reddet. Debat med forsikringsselskab, men til sidst går alt i orden
De er bagud med leveringerne og mangler kvalificeret arbejdskraft, så drengene (Poul og Erik) bliver sendt til Holstebro for at se, om min far er ledig. Det er han ikke, men de lokker ham med en hilsen fra min mor.
I 1944 flytter far til Fyn og arbejder for morfar Jens Dalum. Han bliver gift med min mor i 1945.
Samme år bliver Jens Dalum registreret i Ministeriet for Handel og Industri både med Nørre Aaby Lervarefabrik og Nørre Aaby Fajancefabrik.
Alt går godt, men umiddelbart efter krigen må Jens Dalum udvide 1. gang.
- Og der er sket en produktudvikling. Fra fade, hvor de fleste var ru og ubehandlede på ydersiden, til fade og skål der er sprøjtebehandlet over det hele. - Ikke nok med det, man laver også fade og skåle af hvidt ler (fajance), der er meget mere holdbart en brunt ler. Det vil sige, at fade og skåle kan komme direkte fra ovnen på husmoderens bord. Det er en stor succes.
Jens Dalum får udviklet PR-logo/sloganet "Dalum Stentøj - Direkte fra ovnen til bordet" En mulighed som dengang var helt ny, og som husmødre var meget glade for.
I 1949 udvider morfar for anden gang. Plads til en ny ovn, et pakkeri og sprøjtefaciliteterne er det væsentlige ved udvidelsen.
Produktudviklingen forsætter også, så nu laver de også hele spisestel. Kopper, tallerkener, skåle m.v. - og til en pris som husmødrene kan betale. Det går strygende.
Der kommer krav om bad- og omklædning til personalet. Der må udvides endnu engang. Morfar køber plantagen, der ligger op til fabrikken, så det bliver muligt.
1950 bliver det muligt at søge Marshall-hjælp. Det gør morfar, han har store planer. En tunnelovn, så han kan følge med efterspørgelsen. Han får den bevilget i 1951.
Erfaringerne med tunnelovne i Danmark er få og for små. Det giver problemer. Lån og underbetaling af medarbejder er et andet problem. Problemerne hober sig. - Et dødsfald får det hele til at vælte.
Uanset at min morfar så muligheder frem for begrænsninger, så går virksomheden konkurs i 1955.
Og uanset, at nogen troede, at det at drive en lervarefabrik, var så let som at klø sig i nakken, så var det det ikke. Dengang var en lervarefabrik bemandet døgnet rund..
Uanset at min morfar så muligheder frem for begrænsninger, så går virksomheden konkurs i 1955.
Og uanset, at nogen troede, at det at drive en lervarefabrik, var så let som at klø sig i nakken, så var det det ikke. Dengang var en lervarefabrik bemandet døgnet rund..
Er du interesseret i at høre om iværksætteren Jens Dalum, eller om arbejdsgange og funktioner i en lervarefabrik i 50'erne, så kontakt mig: Vibeke Dalum - 60 92 01 12 -
mail vibeke@dalum.org.
mail vibeke@dalum.org.
